Info:
I første række - fantastisk udsigt til Staunings Ø og Køge Bugt
Dejlig velholdt villa i to plan. På øverste etage findes en dejlig stor opholdsstue hvor udsigten kan nydes i fulde drag, størstedelen af året kan udsigten desuden nydes fra den overdækkede terrasse i forlængelse af stuen. Her er der skøn 180 graders panoramaudsigt.
På 1. sal findes desuden et dejligt forældre-soveværelse, med tilhørende nyt badeværelse fra 2018, inkl. både badekar og bruseniche.
Stueetagen rummer hele tre gode børneværelser og et stort dejligt klinkebelagt køkken/alrum med god plads til familiens samvær.
Køkkenet er flot og velholdt. Desuden entré med adgang til etagens badeværelse med bruseniche samt et godt og praktisk bryggers med vaskemaskiner og indgang. Køkken/alrummet har også direkte udsigt til naturen, som på første sal. Meget bedre bliver det ikke!
Alle vinduer og døre i huset er skiftet i 2016.
Haven er flot og velplejet, og med terrasser på flere sider af huset.
Staunings Ø er en 2,5 km. lang smal halvø som består af sand, aflejret af vandet i Køge Bugt. Øen er et meget besøgt naturområde, som er fredet. Her er mange fugle- og plantearter hvoraf nogle er meget sjældne. Man kan færdes i hele området til fods. I gå-afstand fra huset ligger også Jersie Strandpark, som er et meget børnevenligt strandområde.
Der er let adgang til motorvejen mod København, som nås på få min., og nærmeste S-togstation ligger bare 1.4 km fra huset. I har 4 km til Køge Nord Station, hvor man kan stå på højhastigheds toget mellem København og Ringsted.
En bolig i særklasse – elsker man naturen så fås det ikke bedre.