Info:
Hyggeligt enderækkehus i to plan
Huset indeholder i stueplan et dejligt køkken-alrum med kæmpe glaspartier mod haven og en flot trappe til 1. sal. I stueplan findes yderligere to gode værelser, det ene på hele 20m2, det andet med eget badeværelse med badekar, og desuden et gæstebadeværelse med brus.
På 1. sal findes en dejlig stor stue og en repos under glashimlen, med rigelig plads til en sofagruppe, hjemmearbejdsplads osv. Der er hyggelige haver på begge sider af huset, og en dobbelt carport med redsskabsskur.
Huset kan lejes for 2 år. Ikke som delebolig. Møbler kan evt. medfølge efter behov.
Huset ligger skønt placeret i naturen, tæt ved Gl. Holtegaard og et stenkast fra Søllerød Golfklub. Der er 1 km til Helsingørmotorvejen, som nås på få minutter.