Info:
Skønt nyt rækkehus i nyt kvarter, ”for enden af Islands Brygge”
Huset ligger i en lille hyggelig gade, i et roligt og børnevenligt område, og i 2. række fra den lille anlagte strand Havnevigen, hvor familien kan tage en morgen/aften dukkert, blot 1 min fra boligen.
Huset er indrettet utroligt lækkert i forskudte plan, overalt med masser af lys gennem de store glaspartier.
Man ankommer i en velindrettet entré, på denne etage findes desuden et lækkert badeværelse og et børneværelse / gæsteværelse.
På næste niveau er et dejligt stort køkken / alrum, med udgang til lukket gårdhave og i åben forbindelse med en stor lækker stue, i forskudt plan. Højere oppe i huset findes to store værelser og et dejligt stort badeværelse, og øverst findes en rigtig hyggelig tagterrasse.
Fra husets entré er der en trappe til den private P-plads, i ejendommens lukkede parkeringskælder.
Huset, som er fra 2016, fremstår overalt som nyt.
Kan lejes både møbleret (+ 500 dkk) eller umøbleret, for 2 til 3 år.
Kun til internationale lejere.