Info:
Beliggende øverst i en pæn og velholdt gul ejendom fra 1885
Du bydes velkommen i lejlighedens praktiske fordelingsentré, hvorfra du har adgang til samtlige af lejlighedens rum; badeværelse, køkken, to værelser samt stue.
Badeværelset fremstår klassisk med hvide vægge, hvidt klinkegulv, separat bruseniche, vindue og vaskemaskine. Hertil lyst elementkøkken med træbordplade, der er med til at skabe et moderne look og bryde de hvide linjer. Køkkenet er med tilhørende hårde hvidevarer som opvaskemaskine,
induktionskogeplader, ovn og køle-/fryseskab. Rummeligt soveværelse med kvist og charmende dannebrogsvinduer, der går igen i resten af lejligheden, og som ligesom køkkenet har kig til gården.
Den hyggelige dagligstue er lejlighedens centrum, og tilbyder plads til både sofaarrangement og spiseplads. Derudover rummer lejligheden en ekstra stue, som nemt kan bruges som spisestue – eller omdannes til et ekstra værelse, hvis behovet opstår.
Lejligheden er lokaliseret på en stille og lukket vej, beliggende på Frederiksberg med alt hvad Frederiksberg har at byde på.
Fra lejligheden er der ganske få skridt til Zoologisk Have og ikke langt fra Fasanvej Metro, CBS, Frederiksberg centeret, Frederiksberg Have samt et væld af hyggelige cafeer og butikker.
Lejeperioden er ca. ½ år.
Udlejes med møbler (afviger fra møblerne på billederne).
Udlejes kun til internationale lejere / expats, ikke som delebolig.